Svensk ordbok 2009, webbversion
krull
`
a sig
verb
krullade krullat
krull·ar
●
bli krullig
form.
hans hår krullar sig gärna
○
äv. ngt utvidgat
tapeten krullade sig i kanten
krulla sig
sedan 1889
Subst.:
vbid1-886205
krullande
;
krull